fredag, december 21, 2007

juleforlortklaring nr 21

Kan man sikre julen??

I situationer hvor man er usikker på julen og om den bliver der, så kan man komme ud for at man vil sikre julen.
Nogle steder er julen blevet stjålet og andre steder blevet glemt et sted.
Det kan faktisk for mange være svært at forstå hvorfor julen er så svær at holde på, men det er nok fordi der ikke er nok metal i jul. Faktisk består den pænt meget af brunkager og figner og så er det altså ikke supernemt at sætte kæde på julen. Julen er simpelthen for blød til at man kan sikre den. Se for eksempel på rigshospitalet det er der ikke nogen der har napset - nemlig der er store kæder i.

Hvis julen endelig skulle blive væk og du ikke kunne klare dig uden, så kan du klare det med kanel som du drysser med nænsom hånd over noget gran. For lige at skabe stemning så tænd en stjernekaster og smid den ned i en skål med palmin, det giver en god røgelse og smager ret meget af jul.

Julen er som øresundsbroen - god at have, men man kan jo klare sig uden, nå ja så er den dillerdyr og hvad skal vi med de svenskere, de tager vores snaps og kaster vildt om sig med omlyd!