søndag, december 10, 2006

Forklaringslortekalenderjul afsnit 9

Fedtegrevens smil bredte sig hastigt over fedtegrevens glinsende ansigt, mens han kiggede gennem Elses køkkenvindue. Else der stadig ikke havde rejst sig fra kakkelbordet, sad nu og rystede sin hånd, som man nu gør når man har brændt sig. Der er stadig ukendt for forskere, hvorfor vi ryster vores hånd. Et bud kunne være at vi håber på at ryste brændsåret af. Ingen har endnu opnået dette resultat, så det er mystisk hvorfor vi bliver ved med det.
Fedtegreven besluttede sig for at alle de gode råd han havde købt så dyrt nu skulle bruges. Det ene af de råd han havde fået, var at man skulle tage tyren ved hornet. Så Fedtegreven havde snupsen gårdejer Hansens gamle tyr, Puk Elgaard, med til Elses hus.
Fedtegreven ringede på Elses dør i netop samme øjeblik som Niels kom rundt om hjørnet med øjnene stirrende på sit stopord. For endnu engang var Niels ved at tage tid på hvor lang tid han var om at komme fra det busstoppested som var uden for hans dør, til det busstoppested som var uden for Elses dør. Han ville tjekke om det kunne passe at han gjorde det hurtigere end bussen.
Niels kiggede forvirret på det sære syn der var dukket op foran ham. Og mærkeligere blev det, da Else åbnede døret mens hun rystede sin hånd. Hun kiggede først på tyren, så på Fedtegreven, for så at kigge på Niels. Hun sukkede dybt, og kiggede på Niels. Hun rømmede sig og sagde: "Niels! Jeg forstår ikke hvorfor du behandler mig sådan. Jeg vil aldrig se dig mere! Forsvind ud af mit liv. Og tag tyren og ham den svedige mand med dig!"

Hvad skal der nu ske med Niels? Hvordan får Niels nu prøvet det der sex? Hvorfor er Fedtegreven sådan en fedtet mand? Hvad skal der blive af Elses loft? Og hvor mange kakkelborde skal man bruge hvis man vil rulle en hel karton Prince Light?